søndag den 20. juli 2014

Og pludselig, 5 ekstra beboer!

Ja, jeg vidste godt at vi ville blive nogle beboere rigere, men havde ikke lige regnet med at det blev nu!
Min kammerat ringede ved 17 tiden og fortalte at hans kammerat var på vej med 5 marsvin unger. Hold da op, så måtte jeg lige tænke hurtigt. Så der blevet gjort klar til dem i en fart.

Og de er bare så nuttede! De bor også i Kolonien nu, og skal bruges til avl af slangefoder. Både min kammerat og jeg har ledt efter billigt slangefoder i et stykke tid og har ikke fundet noget til en pris vi vil give, så vi blev enige om selv at avle. Så de 5 unger skal bare blive voksne og så vil deres unger blive til foder. Det kan måske virke grotesk og synd for nogen, men sådan er det nu en gang når man også har slanger. Desuden så ville jeg hellere avle marsvin end rotter. Jeg tror nemlig ikke at de andre i haveforeningen ville bryde sig så meget om hvis jeg avlede rotter når vi i forvejen har rigeligt af dem, i vild format.

I dag nød jeg bare at gå rundt og fodre og tale med dyrene. Abby er som sædvanlig en rigtig kæletrold og vil nusses på hovedet heeeele tiden. Hun bliver så saglig og slatten, hehe. Satte mig også på græsset ved muskus-ændernes indhegning og fodrede sølvfasanen med mælkebøtter. Han er virkelig snaksaglig! Bagefter iagttog jeg bare ællingerne. De er virkelig vokset meget på kort tid. Er spændt på at se køns-fordelingen. Indtil videre gætter vi på 3 hunner og 5 hanner.

Vi står stadig og kunne virkelig godt bruge nogle stolper, minimum 2 meter. Der er stadig meget der skal laves af indhegning og løbegårde. Så hvis I ligger inde med nogle gamle stolper som ikke er rådne men stadig kan bruges, inden for Odense omegn, så overtager vi med stor glæde!

Fortsat god Søndag! <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar