Mit navn er Helle Hansen, og jeg er 26 år. Jeg er født Odense og opvokset i Holluf Pile, men flyttede til Bolbro i 2009.
Jeg bor i en ét-værelses lejlighed som jeg kalder for skotøjsæsken da den ikke er særlig stor. Her boede min første kanin Kingston sammen med mig indtil at flyttede ned i min hobbyhave. Jeg syntes at det var synd at jeg ikke kunne lukke ham ud og løbe frit rundt på så få kvadratmeter, og desuden måtte man åbenbart ikke have kanin (kun hamster). Min undulat er flyttet ind hos kæresten hvor hun har rigeligt med plads til at flyve rundt på. Jeg ser helst at dyr er så lidt i bur som overhovedet muligt.
Baggrunds historie om mig
Jeg er på kontanthjælp da jeg ikke er i stand til at arbejde på nuværende tidspunkt, eller starte på en ny uddannelse. Det er ikke det fedeste, men jeg er "lovligt" undskyldt. Jeg lider desværre af personligheds-forstyrrelse på baggrund af flere års depression, angst og emotionel stress.
Jeg var aldrig nogen populær pige i skolen og blev derfor et let offer for mobning. Det endte først da jeg startede i 10. klasse, men var allerede blevet mobbet siden børnehaven, så skaden var ligesom sket. Mine forældre blev skilt da jeg var 6 år gammel og det var ikke nemt at forstå. Jeg har en søster som er 6 år ældre end mig og den store aldersforskel gavnede ikke meget. Min selvtillid var meget lav og havde det svært hele skolen igennem, og da jeg startede på en uddannelse, var den ikke blevet meget større. Jeg måtte tage grundforløbet om og kom heldigvis videre på hovedforløbet. Men stærkt præget af min depression og angst, plus jeg blev meget let stresset, var det også kun med nød og næppe at jeg kunne færdiggøre min uddannelse.
I 2008 kunne jeg som nyuddannet så starte på mit første rigtige arbejde. Jeg var stolt, men hunderæd. Måtte døje meget med mine humørsving, kunne bryde sammen meget let, og blevet tit meget stresset. Men det gik. Dog bedst som jeg troede at nu gik det da i den rigtige retning ændrede kursen sig drastisk. Min var havde gået syg i mange år med smerter i ryggen, dog uden meget hjælp fra lægerne. Det førte til den værste dig i mit liv. D. 26. maj klokken lidt over 15:00 fik jeg beskeden om min fars død. Min verden styrtede i grus og alt ville snart gå stærkt ned af bakke for mig.
Min hverdag ændrede sig totalt efter min fars død. Min papmor og jeg gik i sorg og trøstede hinanden, og det var hårdt at komme op om morgenen og afsted på arbejde. Ca. 3 måneder efter min fars død kunne min papmor så annoncere at hun havde fundet en ny kæreste. Det var svært at forstå og følelserne var et stort kaos, men jeg valgte at acceptere at hun havde behov for at komme videre. Yderligere 3 måneder efter flyttede hun fra huset og sammen med sin nye kæreste. Jeg sad tilbage i mit barndomshjem, som var sat til salg, alene med to katte som jeg måtte finde et nyt hjem til. Jeg vidste at jeg højst sandsynligt ikke ville kunne finde en bolig hvor jeg måtte have dem. Jeg havde dog anskaffet mig en undulat, Trolle, som var blevet godt tam. Hans navn kom af min fars kælenavn (Han hed Troels) og han var blå, min fars yndlings farve.
Men ikke nok med at min papmor nu var flyttet og huset var sat til salg, så blev jeg opsagt. Jeg var blevet for ustabil til mit arbejde og de kunne ikke have mig ansat mere. De var dog så søde og forstående for min situation at de lod mig gå resten af min ansættelses tid derhjemme for at søge ny bolig og pakke.
Jeg fik dog heldigvis afsat vores to katte og fik en bolig i Bolbro med min daværende kæreste. Han var dog ikke det sundeste for mit mentale helbred og gik utrøstelig med mange nedture og megen uro inden i. Jeg forsøgte at tage en HF på VUC, men måtte stoppe efter et halvt år. Jeg havde imellemtiden anskaffet mig en kanin og fandt nu trøst og ro i den og min undulat. Da det ikke gik mellem min daværende kæreste og mig mere, flyttede vi fra hinanden.
I dag har jeg fundet en dejlig fyr der er der for mig, er forstående, overbærende og deler den samme store kærlighed for dyr. Vi elsker dyr. Da vi fandt sammen havde han to rosella papegøjer, to chinchillaer, guldhamstre og fisk. Jeg havde min undulat og min kanin. Det var jo bare perfekt.
Nutids historie om mig
D. 25 januar købte jeg en hobby-kolonihave hvor man må have dyr; høns, duer og kaniner. Da kæreste havde været i aktivering et sted hvor han passede kaniner og høns, og fik nogle kaniner derfra, blev jeg enig med mig selv om at nu skulle det være. Hans lejlighed kunne ikke rumme så mange dyr og det var derfor oplagt at få et sted til dem hvor vi kunne lade dem løbe på græs og nyde livet.
Så nu går vi og gør så meget i stand som muligt mens vi kæler om vores kaniner (og to duer). Der er lang vej endnu, huset er ikke i den bedste stand, og vil gerne lave løbegårde, både inde og ude. Ønsker at vores kaniner har plads til at boltre sig på.
Dyr er min selv-terapi. Det giver mig sådan en ro i sindet at jeg føler mig "næsten normal" i dag.
