søndag den 3. august 2014

To skridt frem og et tilbage

Det går stille og roligt her i Kanin Kolonien. Vi arbejder stadig på at opbygge indhegning (løbegårde/voliere) og er for det meste det vi beskæftiger os med. Vi går blot og nyder at fodre og passe vores dyr og se dem trives og have det godt. Det bringer mig stor glæde og indre ro at se at vores dyr spiser, leger, slapper og bare nyder livet. Jeg kan kun fortsætte med at passe dem og gøre deres tilværelse så god som mulig.

Vore 7 kanin unger vokser så fint og er så flotte. Mødrene passer dem rigtig godt og de to kuld er oveni købet blevet til et. Det ene kuld på 2 unger lagde sig sammen med det andet kuld på 5 og hverken de andre unger eller den anden mor har noget i mod det, så jeg er bare lettet over at det er gået så godt indtil videre med mine to første kuld nogensinde. Desuden er de i dag 10 dage gamle og har næsten helt åbne øjne :D
Der er også nogle sjove farve-kombinationer i deres pels. Der er 2 sorte, 2 vildt-grå og 3 vildt-gule. De har aftegninger, men kan endnu ikke se helt præcis hvilke slags. Men et par stykker har "blisser" og "fartstriber" ;) Begge mødre er vildt-gule Teddy'er og faren er en sort Dværgvædder løvehoved med enkelt hvid sok og hvid plet på brystet. Jeg vil om et par dage tage individuelle billeder af ungerne.



I dag var også den dag hvor en beslutning måtte gennemføres. Gandalf, som var 12, måtte videre til de evige græsmarker med kæmpegulerødder. Vi besluttede at hans tid var kommet da han virkede meget sløv og han bare lå og var dvask. Men 12 år er også meget for en kanin og han har haft det godt.

Vi savner dig Gandhi, du var elsket og holdt meget af. Vi ses på den anden side en dag <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar